Chozas Carrascal – Las Cuatro rosévin

DKK 129,00 inkl. moms

Las Cuatro er en økologisk rosévin af høj klasse fremstillet af Garnacha, Tempranillo, Syrah og Merlot druer.

På lager

Varenummer (SKU): 22.69514 Kategori: Tags: , , , ,

Beskrivelse

Las Cuatro rosévin er en økologisk vin af høj klasse  fremstillet af Garnacha, Tempranillo, Syrah og Merlot druer. Udblødningen sker ved en lav temperatur på 10 grader over en periode på 7-10 dage, afhængig af druesorten. Herefter samles druemosten uden skind og kerner i den samme tank  stadig ved en lav temperatur på 10 grader  for at forhindre at gæringsprocessen starter. Efter sammenblandingen foretages en forsigtig klaring af mosten, og derefter opstartes gæringsprocessen. Gæringsprocessen forløber under en kontrolleret temperatur på 17-19 grader.

Las Cuatro rosévin lagres på egetræsfade i 1 måned.

Appelation:  D.O. Pago Chozas Carrascal

Las Cuatro har en klar rød tranebær farve.

I næsen er den intens og udtryksfuld med aromaer af violer og røde kandiserede frugter.

I ganen er den frisk, fyldig og kraftfuld med en lang og sød afslutning takket være den afstemte blanding af de 4 druesorter.

For at få det fulde udbytte af vinens potentiale bør Las Cuatro rosévin nydes ved en temperatur på 6-8  grader, og den passer perfekt til f.eks. rødt kød, roast beef, pastaretter, gryderetter med fisk, krydrede pølser og tunfisk.

 

Chozas Carrascal

Vingården Chozas Carrascal introducerer varianter af druer på en måde, som i den grad har været med til at sætte den på landkortet i Valencia vindistriktet.

Vingården dyrker 11 forskellige druesorter, som efter flere års studier hver især er blevet nøje udvalgt. Ingen af disse druesorter dækker mere end 3 hektar på vingården. Vingården er kendt som en pionér i regionen, da man var blandt de første i området, som anvendte ”trellis-systemet” til vindyrkningen. Samtidig hermed valgte man at plante vinen tættere end det normalt er god skik og brug. Typisk har man 3.300 vinplanter pr. hektar, men man tillader ingen af planterne at producere mere end 2 kilo druer. Desuden har man adopteret den vinkultur, der er kendt i middelhavslandende, som går ud på at blande udvalgte vine fra de forskellige druesorter (Coupage). På den måde kan man producere den bedste vin hvert år – vine som har en stærk personlighed og en meget høj kvalitet.

Vingårdens marker er placeret på en bakketop i 700 meters højde, og cirka 60 km. fra Middelhavskysten ved Valencia. Det er overraskende at tænke på, at man i dette område har fastlandsklima, hvor man om vinteren kommer flere grader under frysepunktet. Vingården har en produktionskapacitet på 300.000 liter, og produktionen foregår i 11 betontanke og 14 rustfrie ståltanke.

Vinos de pago.

Efter en lang rejse blev drømmen til virkelighed i slutningen af 2012. Vingården opnåede den højeste klassificering i Spanien, Vinos de pago, og fik hermed sin egen appellation D.O. Pago Chozas Carrascal. Hertil kommer at man siden 2010 har haft ret til at bære den officielle økologiske mærkning – alt sammen et tegn på, at vinene er af en exceptionel høj kvalitet.

Familien López-Peidro.

Nogle gange sker det, at drømmen bliver til virkelighed. Det skete for Julián López og hans hustru Mariá José Peidro, som er uddannet kemiker med en stor kærlighed til vin, da de i 1992 fandt en gammel vingård. Gården var efter deres mening det perfekte sted til at udleve drømmen. Efter 13 år, hvor tiden bl.a. blev anvendt til at besøge førende spanske og franske vinproducenter, følte de at tiden var inde til starte en førsteklasses vinproduktion helt fra bunden. Uden nogen former for begrænsende faktorer og forhindringer, har man været i stand til at producere vine, som frit udtrykker familiens personlige smag, ligesom de er et udtryk for familiens ønologiske kundskaber. Der er tale om en ren solstrålehistorie, hvor man har været i stand til at skabe et ”Single Estate Winery” på 40 hektar jord, hvor vinstokkene gror side om side med mandel- og oliventræer.

 

Yderligere information

Vægt 1.4 kg

Espanasense nyhedsbrev