Den vanvittig gode vinhøst i Spanien i 2013 gjorde Spanien til verdens største vinproducent.
Spanien producerede 50 millioner hl (6,7 mia. flasker vin) i 2013, hvilket er en svimlende stigning på 41% i forhold til 2012. Tallene kommer fra det spanske landbrugsministerium.
Ifølge ministeriets tal så overstiger produktionen i Spanien både den italienske (47 mio. hl) og den franske (42 mio. hl) vinproduktion.
For 25 år siden havde de spanske vinmarker et gennemsnitlig udbytte på 17 hl pr. hektar, men i de senere år er udbyttet nået op i nærheden af 50 hl pr. hektar.